Reklame



Fast reklame
Link til Aulumgaard
Mest læste nyheder

2018 Mad og Honning
Sølvhæder til frivillig arbejdsbi
Ny formand scorede maksimumpoint
2018 Generalforsamling i Herning
2018 Årsafslutning i Herning

Citatboks
Den lade i Huset er som Vandbien (det vil sige dronen) hos de andre Bier, den fortærer det, de flittige med Arbejde samler
Lemvig

Nick Lundblad med beviset på, at han har årets bedste honning. Foto: Benny Gade

Den nybagte formand for Lemvig og Omegns Biavlerforening er også en god biavler. I hvert fald scorede han toppoint, da der mandag aften var honningbedømmelse i den lokale biavlerforening. Da lykkedes det for anden gang i foreningens historie et medlem af at score samtlige de eftertragtede 60 point for årets honninghøst. Dermed kunne Nick Lundblad også forlade bedømmelsen med diplom på, at han har avlet denne sæsons bedste honning i lokalområdet.

Honningbedømmelsen foregik, mens foreningens medlemmer holdt generalforsamling. De to sensorikere, Mogens og Jytte Grønne fra Holstebro, brugte tiden på at smage sig gennem de indleverede honninger, der blev bedømt for dufte, smage, konsistens, renhed og emballering. Og som den eneste af de indleverede honning, var de ikke i stand til at finde et punkt, hvor de kunne trække point fra.

På generalforsamlingen valgte formanden Benny Gade i øvrigt at trække sig fra bestyrelsen og i stedet blev Peter Møller, Bonnet, nyvalgt. Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig med Nick Lundblad som ny formand.